Af Emilie Hackenberg Alstrup

Det er forår, og den fornyede glæde og energi viser sig også hos landets teatre, der hvert forår har tradition for at præsentere repertoiret for den kommende sæson. Med det nye sæsonkatalog fra Teatret Svalegangen i hånden vil jeg se på noget af det, vi kan forvente os af sæson 2018-2019 i Rosenkrantzgade.

Egne forestillinger – Virtuel Reality-drama, sygdomsmonolog, mediesatire og dronekrig
Teatret Svalegangen er et teater, der lever ligeså meget af deres egne produktioner som af besøgene udefra. Men jeg vil selvfølgelig først og fremmest kigge på teatrets fire egne forestillinger, da det er her, man virkelig mærker Svalegangens identitet og vision for den kommende sæson – en vision, som teaterdirektøren Per Smedegaard beskriver som et perspektivskift for publikum.

Han siger, at vi skal bruge kunsten til perspektivskift – til at åbne vores øjne for en anden side af sagen end den, vi selv ser, og på den måde opleve, hvordan andre mennesker kan se og mene om verden. Med dette for øje vil jeg kaste det første blik på forestillingen ”Mæt af dage”, der sætter fokus på aktiv dødshjælp ud fra perspektivet om psykisk sygdom, da dramatikeren Thomas Markmann med egne ord netop gerne vil undersøge, hvorfor psykisk og fysisk sygdom ikke er ligestillet. Det er en meget vigtig diskussion at tage fat i, og jeg er sikker på, at der rigtig mange publikummer, der vil kunne spejle sig i denne debat. Derudover ser jeg frem til at opleve den iscenesættelsesstrategi, som beskrives for forestillingen. Det er nemlig Virtuel Reality, der får en særlig rolle, hvor vi som publikum får mulighed for at se virkeligheden ud fra karaktererne Karens og Esbens øjne. Et iscenesættelsesvalg, der følger med den teknologiske udvikling, og jeg tænker, at det helt sikkert også åbner op for en anden diskussion end sygdomsdebatten – nemlig hvorvidt teatret kan bære disse indblandinger fra teknologien. Måske fjerner det os fra det særlige nærvær, der er i teatret, eller måske giver det publikum en ganske særlig oplevelse at komme så tæt på historien – jeg håber virkelig, at sidstnævnte vil lykkes.

Sygdomstematikken fortsætter i endnu en egen produktion. Det er forestillingen ”En lille smule ubehag”, som vil tage hånd om mandens oplevelse af at få konstateret en livstruende sygdom – en situation, som de fleste mænd ikke taler så meget om. Jeg ser frem til at opleve dette perspektiv gennem en monolog, hvor vi altså kun møder den sygdomsramte mand og hans fortælling. Her er der mulighed for en ganske særlig intim teateroplevelse, hvor publikum kan komme helt ind under huden på én karakter – jeg håber, at forestillingen vil give plads til både komiske og sårbare øjeblikke, som jeg tror, denne type forestilling vil leve stærkt af.

Fra to sygdomsforestillinger skal vi til de sidste to egne produktioner, som peger i retningen af en større samfundskritik. Den ene er mediesatiren ”Breaking News”, der undersøger vores forhold til medierne og spørger, hvornår en nyhed er ’breaking’. Vores forbrug af medier er så stort, så det efterhånden kan være svært at navigere i, hvad der er brugbart. Som sagt ligger Svalegangen selv op til en satire, der i sagens natur er udtryk for en latterliggørelse men også med et ønske om at forbedre det, der latterliggøres. Der lægges op til en absurd og vanvittig forestilling, men jeg håber i særdeleshed også, at vi som publikum kan gå fra salen med en helt masse nye tanker og en større kritisk stillingtagen til medierne. Den sidste egen produktion er et gensyn – en repremiere fra sæson 2016-2017, hvor forestillingen ”Grounded” tog fat i krigstematikken og moderne krigsførelse. En tematik, der helt klart stadig er aktuel, da diskussionen om droner fortsat fylder i mediebilledet. Her hos Teaterkikkerten var det også denne tematik og potentialet i teksten, der i anmeldelsen blev fremhævet som det stærkeste.
Læs vores anmeldelse af “Grounded” her.

Gæstespil – Reumert-forestilling, konspirationer og klassikere
Teatret Svalegangen har også formået at udvælge en masse spændende gæstespil i den kommende sæson, og her vil jeg vil blot tage udgangspunkt i nogle få af de i alt 11 gæstespil. Den første og den, jeg glæder mig allermest til, er forestillingen ”Rocky” fra Husets Teater, der netop er blevet Reumert-nomineret for Årets mandlige hovedrolle, Årets instruktør og Årets særpris. En forestilling om bokseren Rocky Balboa og forholdet mellem eliten og taberne. Jeg er sikker på, at det aarhusianske publikum kan se frem til en stor kraftpræstation af skuespiller Morten Burian. Man kan også se frem til en gammel kending for Teatret Svalegangen. Den danske teatergruppe Von Baden, der de sidste mange år har spillet på teatret, vender tilbage med det nye udspil ”K-teorien”. Et mistroisk drama om Alex, der efter en familietragedie glider ind i en masse vrangforestillinger og konspirationsteorier.

Noget, som er ganske særligt for Svalegangen, er, at ny dramatik i ind- og udland er i højsædet. Men i de kommende gæstespil er der også mulighed for at opleve to klassikere, men disse klassikere har selvfølgelig fået en god rusketur i teatermaskineriet. Den ene er Goethes ”Faust”, der præsenteres af Mungo Park, hvis eget intime teaterrum går godt i spænd med Svalegangens ligeledes jordnære Store Sal – det er altid et godt udgangspunkt for at bevare den atmosfære, som gæstespillet kommer med. Den anden er Shakespeares ”King Lear”, der hos Teatret Møllen og >>Teatret<<  har fået en tur med kniven og er blevet skåret helt ned til, at det store kongedrama fortælles af blot to mandlige skuespillere og en musiker.

Således en præsentation af nogle af Teatret Svalegangens kommende forestillinger, hvor visionen om nye perspektiver er i højsædet, og hvor både ny dramatik i egenproduktionerne og klassikere fra gæstespil har sin berettigelse. Vi hos Teaterkikkerten glæder os meget til at besøge teatret i sæson 2018-2019!

Læs mere om forestillingerne og find spilletider her.

Fotos fra Teatret Svalegangens sæsonkatalog af: Creative Zoo, Montgomery, Mingo Photo, Thomas Petri, Anders HJerming, Gudmund Thai, Per Morten Abrahamsen, Søren Hasselgaard Skaaning, Gerth Lyberth, Søren Meisner og Per Pedersen