Momentet

Momentet

Af Emilie Hackenberg Alstrup

Den århusianske rapper L.O.C.s tekstunivers er blevet inviteret indenfor på Studio-scenen på Aarhus Teater. Lige så vel som hans tekster er denne iscenesættelse ikke for sarte sjæle. Det er teater i bedste in-yer-face theatre stil, hvor publikum bliver konfronteret med sex, druk og det mørke natteliv med få meters afstand til skuespillerne. Teksterne er provokerende og voldsomme, men i denne forestilling får vi også et andet perspektiv på rapperens poesi, hvor der bliver åbnet op til blødende hjerter og flakkende sjæle.

På første række til fyrværkerishow
I ”Momentet” bliver publikum lukket ind i et cirkulært rum på teatrets kælderscene. Vi sidder på træbænke, som i denne runde salsformation kun består af to rækker, og uanset hvilken række man vælger, er man rigtig tæt på. Rummet skaber en utrolig tæt relation mellem skuespillere og publikum, og under forestillingen har man som publikum hele tiden følelsen af at blive trængt op i en krog, hvor man på ingen måde kan gemme sig. Det er et univers, der passer utrolig godt til L.O.C. og rapmusikkens måde at smække voldsomme billeder i hovedet på modtageren. Provokationen er godt bevaret i dette rum, hvor den fjerde væg tydeligvis viser sig usynlig i ”Momentet”. Det er ikke en introvert forestilling med nogle eksistenser, der fører en dialog, og ellers bare lader historien gå sin gang indenfor skuespillets rammer. Her er det mødet med publikum, der er det centrale, og de fire medvirkende henvender sig hele tiden til publikum, hvad enten det er med tomme blikke eller fallossymboler.

Udover det intense rum, så bliver publikum også mødt af et festfyrværkeri af farver, glitter og g-strenge. De mange lysskift omfavner og fastholder publikum i et rum af utallige indtryk, som flytter os fra tekst til tekst, fra en hvileløs eksistens til en anden. Skuespillerne er iklædt tætsiddende gamacher med leopardprint, glitrende make-up og pelsjakker. Det er en forestilling med tryk på bling-bling og kroppe i kontakt med publikumsrækkerne. Det er et meget ekspressivt univers, der klæder tekstuniverset rigtig godt. Det er et provokerende og insisterende univers med en masse seksuelle billeder, men i dette rum oplever vi ikke blot et stereotypisk billede af rapmusikkens hårde univers. Vi oplever også en spejling af en rodløs ungdom.

Det konfronterende teaterrum
Når man går ind til en forestilling og ved, at det er L.O.C.s musik, der danner rammen, så kan man spørge sig selv, hvad hensigten er med at sætte hans tekster ind i et teaterrum. Er det blot et forsøg på at få unge mennesker i teatret? Er det provokation for provokationens skyld? I forhold til sidstnævnte spørgsmål, så er der ingen tvivl om, at provokationen er der, og den er tilmed hensigtsmæssig her. Studio-scenen er i denne sæson dedikeret til husinstruktør Sargun Oshana og husscenograf David Gehrt, som i fire forestillinger får lov til at lege med teaterrummet. Det er kommet til udtryk igennem et brud med det klassiske scene-sal-forhold, hvor publikum ikke længere sidder tilbagelænet, og skuespillerne fortæller en historie. Her er der i stedet en stærk interaktion med publikum, som konstant bliver fastholdt og har skuespillerne på enmandshånd ansigt til ansigt. Det er en forfriskende leg med teatret, og rapmusikerens til tider stødende tekster er en fed ramme for ønsket om at lade publikum møde sine skuespillere mere direkte.

Derudover skal det siges, at L.O.C.s sange ikke blot er blevet i tonerne af det hårde nattelivslandskab. Selvfølgelig er den verden stadig bevaret, for det er her L.O.C. har sit afsæt, så der skal det også være. Men musikken har også fået nye farver og nuancer. Det er ikke blot elektroniske beats og en svada af fragmenterede ord, som ingen når at fange. Det er også dramatisk og følsomt, som når skuespilleren Kjartan Hansen sætter sig uden for salens cirkelformede rum og hamrer i tangenterne på et klaver til teksten ”Hvorfor vil du ikk’ ha’ mig mer’?”.

Fra druk til længsel
Disse mere følsomme øjeblikke står absolut stærkest i forestillingen, da vi her får åbnet op til sangene, så det ikke blot bliver teatret, der efteraber rapgenren. Da teksterne bliver sunget og ikke kun rappet, får vi et indblik i, hvad der gemmer sig bag teksterne og de mange bandeord. Vi ser et miljø af druk og byture, hvor tempoet er højt, og hvor de seksuelle undertoner ikke er til at tage fejl af. Men i rejsen gennem L.O.C.s univers går vi også fra det klassiske nattelivsbillede til et portræt af en længselsfuld ungdom. De længes efter meningen med livet. De længes efter kærligheden, og nogen der vil elske dem og blive hos dem. Her kommer det tidligere nævnte spørgsmål i spil; er forestillingen blot et måde at få unge i teatret på? Det korte svar vil være nej. Forestillingen er ikke et forsøg på at være ung med de unge – den ER ung med de unge. Den er fuld af humor, der får mavemusklerne i gang, og den er fuld af den alvor, som også summer i det unge publikum. Hvis de unge vil opleve at være i øjenhøjde med teaterverdenen, så kan den mulighed fanges i ”Momentet”. Her er der plads til at møde det fortabte unge menneske igennem bl.a. Simon Mathew, der går i tomgang med blikket i jorden og den gentagende replik ”Jeg vågnede op i morges med en trang til at gøre livet kort”.

På Aarhus Teater har Sargun Oshana og David Gehrt – ligesom med ”#amlet” – formået at imødekomme sit unge publikum og tale til det. Teatret får en grundig rystetur og lader ingen hæmninger blokere forholdet mellem publikum og skuespillere.  ”Momentet” er en forestilling om de mange byture og fester, som man gennemgår i ungdommen, men det er også et vidnesbyrd om en hvileløs tid, hvor man forsøger at finde sig selv og kærligheden på samme tid. I nattelivet kan vi fange et moment af lykke og glædesrus.

Tekster af: L.O.C.
Iscenesættelse: Sargun Oshana
Scenografi: David Gehrt
Musikarrangement: Ronnie Flyvbjerg Olsen
Musiker og musikarrangør: Johannes Eberl Smed

Lysdesign: Kim Glud

Medvirkende: Kjartan Hansen, Marie Marschner, Nanna Bøttcher og Simon Mathew
Fotos: Petra Kleis

Forestillingen spiller på Aarhus Teater fra d. 8. november til d. 2. december.