Måned: april 2017

Jesus Christ Superstar

Jesus Christ Superstar

Af Natalie Gøttsche Jakobsen Traditionen tro har Aarhus teater denne sæson givet sig i kast med en musical, denne gang Andrew Lloyd Webbers og Tim Rices rockopera “Jesus Christ Superstar”, som ligeledes er blevet anerkendt som en af hvor tids store musicalklassikere. Som navnet antyder, […]

Grounded

Grounded

Af Emilie Hackenberg Alstrup På Teatret Svalegangen har de givet sig i kast med en Danmarkspremiere på Broadway-successen ”Grounded”, der er skrevet af George Brant. Teksten behandler stærke tematikker om moderne krigsførelse fra droner samt posttraumatisk stress. Det er nogle meget aktuelle og vigtige tematikker, […]

Morph

Morph

Af Julia Tonsberg

Aarhus Teater

Morph er fysisk, abstrakt teater. Her må det lingvistiske sprog vige til fordel for kropssproget, hvilket er med til at skrive forestillingen ind i den moderne postdramatiske genre. En genre, der blandt andet er kendetegnet ved at fokusere mindre på tekst og traditionelle kronologiske handlingsforløb og mere på den visuelle, ceremonielle og rituelle side af en teateroplevelse. Disse greb ses i høj grad i Morph, der har til formål at undersøge den menneskelige adfærd, og gør det i en form, hvor én scene følger den næste uden at rette sig efter en handlingsorienteret kausalitet.

I Morph er instruktøren Kristján Ingimarsson selv på scenen som den eneste med sprog og den eneste, man fornemmer er et virkeligt menneske. Han fungerer som en antropolog/biolog i felten, og der leges med forholdet mellem ham som person og hans rolle i forestillingen, særligt i starten, hvor forskellen mellem ham og de fem performere, der foruden Ingimarsson medvirker i forestillingen, er tydeligst. Ingimarsson kan som den eneste bryde den fjerde væg og henvende sig direkte til publikum, hvilket han gør, når han kommenterer på menneskets handlinger og inddrager sit publikum i, hvilke undersøgelser han vil foretage.

Glasmontre som insektnet

Der er lagt vægt på den dyriske skildring af mennesket, og dette bliver da også kaldt et ”menneskedyr”, hvilket forstærkes af Ingimarssons rolle som en form for videnskabsmand, der nøje observerer menneskets adfærd. Scenografien er enkel: fire store glasmontre i forskellige størrelser, som Ingimarsson indfanger performerne i, som er de insekter, der indfanges i et insektnet, for senere at sætte deres adfærd under lup. Ingimarsson besidder evnen til at manipulere og styre performernes bevægelser og adfærd. Han kan, som en usynlig hånd fra en anden virkelighed, dirigere ”menneskedyrene” ind i glasmontrerne og styre deres adfærd inde i dem, hvilket fremmedgør ”menneskedyrene” yderligere for øjnene af os og får dem til at ligne marionetter, der kan styres og manipuleres. Dette vises blandt andet i en scene, der kunne minde om en bustur, hvor alle performere er linet op i samme glasmonter, og udefra bliver koreograferet af antropologen/fortælleren. Han får dem først til at stå på forskellige måder, hvorefter deres positurer gradvist bliver mere og mere kaotiske. Scenen kommer til at fungere som en forstørrelse af en genkendelig hverdagssituation i en bus, når den er mest fyldt, med en dukkefører, der styrer menneskets adfærd i situationen. Marionetgrebet kunne have til formål at rejse spørgsmål om, hvad eller hvem vi lader os styre af i vores liv generelt.
Glasmontrerne er bevægelige, og bruges til at danne forskellige formationer, fra at montrerne er placeret langt fra hinanden forskellige steder på scenen til at være samlet midt på scenen i en geometrisklignende konstruktion. Udover glasmontrerne er der på scenen en gigantisk bunke af plastik, som først hænger samlet fra loftet og sidenheden falder ned på gulvet.

image by Gisli Dua Morph - Aarhus Teater af Kristjan Ingimarsson

Fortællerens transformation

Efterhånden som forestillingen skrider frem, bliver observatøren gradvist mere og mere en del af flokken og henvender sig i slutningen ikke længere direkte til publikum. Denne transformation kommer også til udtryk i hans beklædning, der i begyndelsen er et sort, neutralt jakkesæt, der står i skarp kontrast til performernes farverige og gakkede kostumer. Mod slutningen bliver også observatøren iklædt forskellige former for kreative kostumer, ligesom han begynder at interagere med performerne på en sådan måde, at det virker som om, han nu er en del af deres verden og taler deres sprog, modsat den mere undersøgende iagttagelse, man ser i begyndelsen.

Der er en vekslen mellem forholdsvis konkrete, genkendelige hverdagssituationer til mere abstrakte scener, hvor nuancerne i mennesket får lov at vige for mere dyriske og umiddelbare instinkter. Det er også ved de mere konkrete scener Ingimarsson træder i kraft som fortæller, og det er her forestillingen fungerer bedst, idet den i disse sekvenser formår at give relevante informationer til sit publikum gennem scener, man kan spejle sig i, fremfor blot at henfalde til en masse tegn, der bliver leveret mere eller mindre tilfældigt.

morph_tøjbunke

Morph er en visuelt flot forestilling, der leverer mange indtryk. Den arbejder med en æstetik, der spreder betydning, hvilket stiller krav til tilskuerens egen videre tolkning. Dette er i og for sig et udemærket greb, men det resulterer i dette tilfælde i en forestilling, der giver mange bud på mulige retninger uden at gå i dybden med nogen af dem, hvilket bevirker, at den udelukkende kommer med banale pointer om den menneskelige eksistens og ikke som sådan bidrager med noget nyt om mennesket eller får vist dets nuancer. Mennesket henfalder i denne forestilling til et dyr, der nærmest udelukkende handler efter dets instinkter, hvilket ikke giver meget stof til eftertanke.
På trods af flotte akrobatiske scener og en velfungerende, enkel scenografi, er formen i sig selv desværre bare ikke interessant nok til at kompensere for den manglende udfoldelse af de spørgsmål, forestillingen ellers har potentiale til at rejse. Morph har et fængende udtryk, men indholdet mangler en anelse mere substans.

Idé, koncept og instruktør: Kristján Ingimarsson
Scenografi: Johan Kølkjær
Lysdesign: Michael Breiner
Lyddesign: Kim Engelbredt
Kunstnerisk konsulent: Igill Palsson
Medvirkende: Kjartan Hansen, Julie Kunz, Nanna Cecilie Bang, Kristján Ingimarsson, Thomas Bentin, Kajsa Bohlin
Fotos: Gísli Dúa

 Forestillingen spiller på Scala på Aarhus Teater fra d. 11. april til d. 6. maj.

Himmel uden fugle

Himmel uden fugle

Af Emilie Hackenberg Alstrup På Odense Teater har de urpremiere på dramatiker Julie Maj Jakobsens ”Himmel uden fugle”. En tekst, der stiller spørgsmålstegn ved vores frihedsopfattelse, og hvordan fangenskaber kan opstå igennem menneskelige relationer. Teaterdirektør Jens August Wille har instrueret dette nye stykke dramatik, der […]