Den politiske kandestøber

Den politiske kandestøber

Af Emilie Hackenberg Alstrup

Folketeatret formår altid at leve op til sit navn – endnu engang med en opsætning af en Holberg-klassiker, bliver historien leveret til folket. Om det så er godt eller skidt, må man overlade til den enkelte. En ting kan man dog sige; der er altid en troværdighed mod den satiriske humor, som Holberg har lagt for dagen. Her nærmest som en revy, hvor politikerne bliver revset og grinet ad – fuldstændig som det var meningen med den klassiske komedie.

Hvordan kan man så tale om, at historien bliver leveret til folket? Hvad er det, teksten kan? Holbergs skuespil var hans debut i 1722, og som det er kendetegnende for Holbergs tekster, er det igennem hovedpersonen, vi skal finde budskabet. Kandestøberen Herman von Bremen har fundet større interesse i at diskutere politik på kroen end i at passe sit arbejde. På kroen sidder han med parykmageren, malermester-inden og buntmageren, som alle mener, at de kan gøre det meget bedre end de nuværende magthavere. Da politikerne opdager, at byens kandestøber har sat sig politiske griller i hovedet, arrangerer de et set-up med Herman som indbildt borgmester. Med det nye erhverv erfarer Herman von Bremen hurtigt på den hårde måde, at der skal mere end retorik til for at kunne styre et land.

16179538_1331626053561339_508811428869106383_o

Med festfyrværkeri og besøg fra Christiansborg

Det centrale holdepunkt for Folketeatrets opsætning om den indbildte politiker er helt klart med ønsket om, at komedien skal underholde frem for at provokere. Med komedien som kerne er det derfor også oplagt at benytte sig af komedietraditionerne i iscenesættelsen. Komediens oprindelse tog nemlig udgangspunkt i latterliggørelsen, hvor det i særdeleshed var byens magthavere, der stod for skud, som publikum så kunne more sig ved. Det er nøjagtig den samme intention denne gang – underholdningen til folket er i højsædet. Hvordan formår de så at iscenesætte denne tekst, så komikken træder frem? Det mest iøjefaldende er kostumerne, som er et festfyrværkeri i sig selv. Der er ikke sparret på farverne, og forestillingen opleves derfor med den lette og lattermilde stemning, som kostumerne bringer med sig. Holbergs egen interesse for den karnevalsagtige teaterform Commedia dell’arte er også blevet et greb i forestillingen. Her ligeledes med henblik på de sprælske kostumer og skuespillernes spillestil, der bærer i retningen af typer fremfor helstøbte karakterer. Disse to greb med kostumer og spillestil er i særdeleshed velvalgte for den rene komedies holdepunkt.

Man kan herefter hurtigt spørge sig selv, om Folketeatret overhovedet har sat et nutidigt præg på teksten. Her skal man blot lægge mærke til karakterernes replikker. Teksten er ekstremt tro mod Holberg, men man har alligevel set potentialet i at spole tiden frem og indsat replikker fra nutidens politikere med fokus på latterliggørelsen. Med fantastisk timing leveres vrøvlesætninger, og man er på intet tidspunkt i tvivl om, hvilken politiker der bliver grillet. Herman er som borgmester derfor både travl med at komme hjem til sin risengrød samtidig med, at han hilser og blinker til publikum som en Trump-klon. Et fantastisk træk, som smelter godt sammen med Holbergs tekst.

16179482_1335056199884991_7993287839399364535_o

Det bliver en komedie til folket

Som enhver god komedie er der dog også en alvor gemt bag. Latterliggørelsen er jo ikke bare for sjov, og denne alvor møder vi i Hermans afsluttende monolog på versefødder, hvor han erkender, at argumentation ikke er nok for at styre et land. Jeg kunne dog have ønsket mig, at der var udviklet mere på de nutidige referencer, så vi forstår, hvorfor argumentation ikke er nok – vi møder virkelighedens politikeres replikker, men vi møder ikke konsekvensen af deres eventuelle mangel på indsigt. Den møder vi kun gennem Herman von Bremens historie. Det kunne have været interessant at se, hvad man kunne have fået ud af at inddrage virkeligheden yderligere. Uanset hvad man mener om en traditionsrig iscenesættelse af en klassiker, er man dog nødt til at konkludere, at Folketeatret med sin iscenesættelse formår at nå i mål med deres ønske – det er og bliver en komedie til folket.

4-stjerner

Af: Ludvig Holberg
Bearbejdelse: Thor Bjørn Krebs
Instruktion: Søren Iversen
Scenografi og kostumedesign:
Stine Martinsen
Medvirkende:
Henrik Koefoed, Mette Horn, Sonja Oppenhagen, Søren Hauch-Fausbøll, Lisbeth Gajhede, Torben Zeller, Kristian Holm Joensen, Mathias Sprogøe Fletting, Sofie Alhøj, Jesper Riefensthal
Fotos: Gudmund Thai

Forestillingen er på turné i hele landet fra d.18. marts til d. 17. maj 2017